Jeg har lige været på kæresteferie i sydens sol, og det var henrivende. Vi brugte 10 dage på at nyde hinandens selskab, og den dejlige bagende sol. Vi var enige om at vi trængte til at komme lidt hjemmefra, og eftersom vi ikke har oplevet ret meget dansk sommer, valgte vi en ferie i varmen. Og det fortrød vi bestemt ikke, vi hyggede os virkelig meget. Vi lå meget på stranden, hvor vi badede, lå stille og snakkede. Afslapningsmomentet glemmer vi nemt derhjemme, hvor vi passer arbejde og socialt liv parallelt med hinanden. Derfor kommer vi hurtigt til at tage hinandens eksistens for givet, også selvom vi aldrig kunne forestille os et liv uden den anden. Men romantikken gemmes væk i dagligdagen når vi er optaget af så meget andet, og der skal lidt ydre påvirkninger til, for at den vælder op i os. Så ferien var et lille skub bagi, og vi trængte nok også til det. Vi prøver på at sikre os, at vi kan komme af sted sammen os to så tit som muligt, da vi genfinder hinanden samtidig med, at vi kommer væk, slapper af og nyder livet. Men vi arbejder naturligvis også på, at give hinanden mere opmærksomhed i den rutineprægede hverdag, så vi ikke glemmer alt det dejlige ved vores parforhold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar